Husstøv / Husstøvmider

Støv- og husstøvmide allergi er hvis dit immunforsvar overreagerer negativt på husstøv og/eller husstøvmider. Det vil typisk give dig allergisymptomer fra lunger, næse, bihuler måske øjne. Har du luftvejsproblemer, evt. astma samt allergisymptomer fra næsen, bihuler og måske øjne, så er det oplagt at teste støv/husstøvmider fra de steder du opholder dig meget. Allergi over for støv fra din bolig, evt. arbejdsplads og husstøvmider er to forskellige allergier.

Husstøv

For at kunne behandle din allergi over for husstøv, skal jeg have støvprøver fra de rum du opholder dig i. Hvis du tager en støvprøve fra hvert rum, der hvor du bor, så kan vi finde ud af om kilden til din allergi kommer fra hjemmet. Jeg har mange gange oplevet at dem af mine klienter der har orkideer, reagerer på den bark deres orkideer gror i, fordi barken suger vandet, og så gror der skimmel i barken.

Måske er der et værelse, hvor der er skimmel i et fugtigt hjørne, eller bag et skab, hvor der dannes kondensfugt, og så gror der skimmel. Der kan også være sætningsskader i murværket, hvorigennem der trænger fugt ind i boligen. Bor du et sted, hvor der er en brændeovn i stuen, og har du brænde liggende ved siden af, så kan der være skimmelsporer i træet. Men kommer du med en støvprøve fra hvert rum, så kan jeg teste hvilket rum der er noget i du ikke kan tåle.

Husstøvmider

Har du allergi overfor husstøvmider, så skal jeg bede dig om at tage noget støv med fra din madras og under sengen, hvis det kan lade sig gøre.

Har du luftvejsproblemer, evt. astma, hoste samt allergisymptomer fra næsen, bihuler er det oplagt at teste dig for en candida svampeinfektion, som giver dig sarte slimhinder. Har du en candida svampeinfektion er det min erfaring, at du har meget nemmere ved at udvikle allergier overfor andre svampearter, heriblandt skimmelsvamp, men også andre typer allergier – pollen, dyr, kemikalier m.m.

Ligeledes er det oplagt at teste dit vaskepulver og husstøvmider. Jeg oplever at rigtig mange, især dem med luftvejsproblemer, tætte bihuler m.m. ikke tåler det de vasker tøj og sengetøj i. Er det tilfældet, så vil deres slimhinder blive negativt påvirket 24 timer i døgnet. Jeg har mange testprøver af forskelligt vaskemidler, så reagerer du negativt på det du bruger, kan jeg teste, hvad du kan bruge i stedet.

Testmateriale

Når du skal lave en støvprøve, så kan du tage et dobbelt stykke køkkenrulle, eller en tyk serviet, trykke det forsigtigt lidt ind i røret af støvsugeren, bøje papiret rundt udenom røret, og så en elastik rundt om, så papiret ikke forsvinder ind i støvsugeren, når du tænder den. Støvsug nu forsigtigt, så der ikke går hul i papiret. Hvis det kan lade sig gøre, så skru ned for styrken på støvsugeren. Når du er færdig så tag papiret forsigtigt af røret og put det i en alm. fryseplastik pose med støvet ud ad.

Sådan kan en allergi opstå

Forestil dig du oplever noget meget traumatisk, eller du kommer ud for noget, der stresser dig rigtig meget gennem en periode.

Forestil dig at du lige er færdig med at bygge dit drømmehus, og efter mange dejlige år med økonomisk velstand kommer krisen og du bliver fyret. Det kommer helt bag på dig, og nu begynder alle spekulationerne over, hvordan du og din lille familie skal få det hele til at nå sammen økonomisk.

Du ligger i din seng hver aften, børnene er lagt i seng og der er blevet ro i huset og spekulerer dig gul og grøn. Det stresser dig utroligt meget, da du ikke kan se en løsning på problemet. Du føler dig dårligere og dårligere tilpas for hver dag der går. Du bliver sygemeldt med stress, du orker ingen ting, du har det bare rigtig dårligt.

HER SKER DET

Hjernen linker alt det stress, angst, ked af det hed, altså alt det ubehag du har i kroppen, sammen med det der kommer ind via dine sanser. Du ligger i din seng, hvor der er husstøvmider, i dit sengetøj der er vasket i dit vaskepulver. Hjernen tror at husstøvmider og vaskepulver, som kommer ind via. lugtesansen, er farligt for dig, siden du har det så dårligt. Hjernen laver en betinget refleks, som bevirker at du udvikler allergi overfor dit vaskepulver og husstøvmider. Alt dette bevirker at dine slimhinder i næsen, luftveje evt. bihuler bliver påvirket negativt hele natten, og om dagen går du i dit tøj som er vasket i det vaskepulver du ikke kan tåle, alt sammen noget der gør dine slimhinder sarte.

Behandling

Det behandlingen går ud på, det er at adskille disse sanseindtryk, hvorved vi ophæver den betingede refleks, så hjernen fremadrettet ikke reagerer, ved at give dig allergi symptomer, utilpashed samt sarte slimhinder, når du er i din seng omgivet af husstøvmider, og når du ligger i dit sengetøj, som er vasket i dit vaskepulver eller når du om dagen går i dit tøj, som også er vasket i dit vaskepulver. Når først dine slimhinder ikke bliver påvirket​ negativt mere, så kan de begynde at heale op igen og blive sunde og raske, så du kan få det godt igen.

Læs mere under behandling

Krydsallergi

Har du krydsallergi over for husstøvmider, så kan du få samme allergisymptomer overfor musling, rejer, snegl, østers, fnatmide, kakerlak og lægemidler. Typiske symptomer overfor disse krydsallergier er kløe og/eller hævede røde læber, kløe i gane og svælg, men symptomerne kan også udvikle sig til hævelser af mund område eller i hele ansigtet, samt nældefeber, astma eller allergisk chok, symptomer fra fordøjelsessystemet m.m.

Krydsallergier

Husstøvmider

Lægemidler

Musling, reje, snegl, østers

Fnatmide, kakerlak